Om fredagen går jeg til yoga og drikker kaffe på sofaen

Om fredagen går jeg til yoga og drikker kaffe på sofaen – gerne med tæppe over benene.

Nogle ville kalde det en fridag.
Jeg ved, at det er arbejde.

For når man laver hjerne-arbejde, så skal hjernen have tid til efterbehandling af alle de data den hele tiden samler op.
Hvis min hjerne ikke får den tid, mister jeg lige så stille min evne til at se andre mennesker klart. Og det er det jeg lever af.

Det er som en snekugle (sådan et glas med et vinterlandskab i vand, som du måske havde som barn). Når man ryster den, kan man få sneen til at dale yndigt ned over vinterlandskabet. Men hvis du bare bliver ved med at ryste og aldrig sætter den ned, bliver det til noget uklart grums af skum og sne.

I mine øjne har alt for mange hjerne-arbejdere (også kaldet vidensmedarbejdere, ledere, konsulenter, undervisere, kært barn…) alt for dårlige hjerne-arbejdsvilkår.

Jeg ville gerne have byttet alle frugtordninger, massageordninger, bruttolønsordninger om billig avis osv. med tid til at samle mig efter en krævende opgave.

Jeg kan mærke, at mange bliver ret provokerede af min måde at tænke arbejde på. Hvad handler det om? Hvorfor er det SÅ svært at anerkende vores behov for hjernepauser?

Efterlad en kommentar