Hvor ondt skal det gøre..?
“Min mand er næsten skredet – eller også gør jeg det.
Mine børn får snart en diagnose af det liv, vi lever.
Jeg har bare lyst til at gå fra det hele!
– men det kan jeg jo ikke.”
Hun er 40+, har familie med 2 ambitiøse voksne og 3 mindre børn. Mange års ledererfaring, knalddygtig til sit job – og FULDSTÆNDIG UDMATTET.
Hendes afdeling er vokset fra 12-35 medarbejdere og hendes familie fra 2 til 5 medlemmer. Der er ikke længere timer nok i døgnet til at nå alt. I sit forsøg på alligevel at gøre det godt har hun fuldstændig mistet troen på sig selv og er tappet for energi.
Hun var træt helt ind i knoglerne. Det skreg til himlen, at hun var nød til at ændre noget i sit liv.
Alligevel var det en kæmpe overvindelse, at GIVE SIG SELV LOV til at gøre noget andet.
For det krævede et opgør med noget, hun har troet på hele sit liv. Nemlig troen på at “hvis man ikke har travlt, er man doven – og doven = dum”.
Dum har hun virkelig ikke lyst til at være.
Så hun har knoklet afsted.
Men hun var nået til et sted i sit liv og sin karriere, hvor det ikke virkede mere. Det var tid til en opgradering af hendes styresystem.
Hun forstod at hendes vigtigste opgaver nu var
- at have overblik
- koordinere opgaver – ikke selv løse dem
- prioritere sin egen og afdelings tid, så det vigtigste blev løst først
- motivere og være rollemodel
For at kunne gøre det var hun nød til at prioritere sig selv først. DET VAR SVÆRT!
Men præcis som på et fly, indså hun, at hun selv måtte tage iltmasken på, før hun kunne hjælpe andre. Når hun manglede ilt, ar der alt for mange andre der også kom til at lide.
Så hun tog iltmasken på og
- begyndte at tænke på sig selv som den dygtige leder hun er
- satte tid at sætte tid af til SIG SELV for at få overblik
- satte tid af til sig selv for at få energi
- droppede den dårlige samvittighed over ikke at piske afsted
Det er ikke let at gøre op med tanker, der har fulgt dig hele livet, men der følger den VILDESTE FRIHED med at gøre det. Jeg ved det – for jeg har selv gjort det selv!
Så hvor ondt skal det gøre, før du må vælge en lettere vej?
Kan mindre end en truende skilsmisse gøre det? Eller skal du helt ud på kanten? Med blodsmag i munden?
Hvis du er færdig med altid at føle dig bagud og utilstrækkelig, så vil jeg vil elske at være den, der viser dig vejen til et liv med BÅDE et meningsfuldt job OG masser af overskud til livet ved siden af.
Det er lettere end du tror.