[Brevkasse] Dårligt arbejdsmiljø: Min chef har psykopatiske træk
Kære Simone
Lige nu står jeg overfor et vigtigt spørgsmål. Men jeg ikke ved, hvem jeg skal dele mine tanker med. Må jeg dele med dig?
Jeg har fået ny chef sidste sommer. Selvom jeg virkelig elsker udvikling, og jeg har støttet hendes forandringer, så er hun bare enorm svær at blive klog på.
Der har været et dårligt arbejdsmiljø længe – og der har været flere episoder, som har gjort mig direkte ked af det.
Mit job er ikke det, jeg valgte til, da jeg i sin tid sagde fra over for andre tilbud og valgte dette i stedet.
Jeg har én gang (i et helt år ☹️) været i et dårligt arbejdsmiljø, hvor jeg måske var ramt af stress, men ikke ville indse det dengang.
Min nuværende situation har påvirket mig længe.
Min nye chef har de samme træk, som den kultur jeg led under et helt år. Jeg kan mærke på mig selv, jeg ikke skal gøre det igen.
… og nu ligger jeg med influenza efter en ferie. Jeg har haft mange flere sygedage end jeg har haft på flere år.
Jeg kan mærke på min krop, jeg ikke har lyst til at komme tilbage på arbejde, men jeg har heller ikke lyst til at sygemelde mig.
En psykolog spurgte mig, om jeg ikke skulle sygemeldes – efter jeg havde fortalt hende om min chef, som psykologen mente havde psykopatiske træk.
Min chef hetzer mig ikke på samme måde, som hun har gjort med to af mine kolleger (som jeg tror hun vil have til at sige op).
Jeg er i et dilemma.
Jeg kan virkelig ikke have, at jeg bliver negativ påvirket af at komme på arbejde, mens jeg søger noget nyt.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.
Hvad havde du gjort?
Dbh
En fortvivlet

Kære Fortvivlede
Sikke en møg-situation du er endt i.
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du spørger mig om, men dybest set er der vel 2 muligheder:
1) bliv
eller
2) gå din vej
Hvis du vil blive, skal du have en snak med din chef, hvor du skærer ud i pap, hvordan du har det, og fortæller hvad du konkret har brug for, for at få det bedre.
Ofte forstår vores ledere ikke, hvor galt det står til. Ikke af ond vilje. Men fordi de har travlt og fordi vi ofte ikke får udtrykt os tydeligt nok.
Men det lyder som om, at alt i dit system råber på, at du skal gå din vej – så det vil klart være min anbefaling at lytte til det.
Skal du så sygemelde dig? …
Det kan jeg ikke vurdere alene ud fra det, du skriver.
Hvis du er udkørt efter lang tids overbelastning, kan det være den rigtige løsning.
For nogen kan det være vigtigt stadig selv at være i kontrol og ikke sygemelde sig.
Jeg har selv været sygemeldt, fordi jeg vitterligt ikke kunne andet.
Senere sagde jeg selv mit job op uden at have noget andet på hånden, og jeg har også gået i en periode uden indkomst, fordi jeg nægtede at bruge min energi på dagpengesystemet.
Det er min erfaring, at vi ofte godt ved, hvad der er det rigtige at gøre. Spørgsmålet er om vi tør.
Jeg håber dette skriv, kunne give lidt inspiration.
Og drop så lige den dårlige samvittighed.
Hvis man er syg, er man syg! Vi er mennesker af kød og blod. Ikke produktionsmaskiner, der bare kan køre uendeligt for fuld drøn.
Overbelastning kommer af, at vi giver mere end vi får igen. Yder uden at få den opbakning og støtte, der skal til for at tanke op igen.
Hvis det var mig, ville jeg hver dag tænke: “Hvor lidt behøver jeg gøre for at være en OK medarbejder?”
…Og så sørge for at have nok overskud til at søge videre.
Der er kun én til at redde dig: … og det er dig!
Jeg hepper på dig ❤️
Bedste hilsner
Simone

Har du brug for hjælp til at komme ud af en arbejdssituation, der hænger dig langt ud af halsen?
… Eller ligefrem æder dig op?
Så husk, at du ikke behøver at stå alene med det.
Jeg har specialiseret mig i at hjælpe erfarne og dygtige mennesker som dig med at designe en drømmekarriere og lande i det job der tikker alle boksene.
Hvis du overvejer at få min hjælp så book en uforpligtende samtale for 0 kr.
Du får:
👉🏻 Min fulde opmærksomhed i 30 minutter
👉🏻Min faglige vurdering af din nuværende situation
👉🏻Min klare anbefaling til hvad dit næste skridt skal
Det gør dig klar til at vurdere om et forløb hos mig, er det rigtige for dig.
Uanset, hvad du vælger herefter, vil du være et stort skridt tættere på en karriere i harmoni med alt det du kan og vil (både fagligt og privat).
Det her tilbud er IKKE for alle!
Det er f.eks. IKKE for dig, som tænker:
“Det kunne da være meget spændende at prøve coaching.”
… men som i øvrigt slet ikke er klar til at investere i dig selv.
Jeg vil virkelig gerne hjælpe dig videre. Enten hos mig selv eller pege dig en anden vej.
Men du skal være seriøst interesseret i at gøre noget.
– Er det ikke fair nok..?
Githa har allerede gjort det. Og prøv bare at se, hvad hun havde at sige:
“Hvis du ikke kan se skoven for bare træer … du er kørt fast i dit arbejdsliv … er på kanten af at brænde ud, eller har været der … så tag fat i Simone! Hun får mine største anbefalinger!“
