Jeg bliver jævnligt spurgt

Jeg bliver jævnligt spurgt: “Hvad gjorde du for at komme op igen?” (efter min totale stressnedsmeltning).
Svaret er, at jeg gjorde 2 ting som var afgørende:
1. Jeg besluttede mig for at lytte til mig selv
2. Jeg bad om hjælp
Min daværende arbejdsplads håndterede mit forløb forbilledligt. De gav mig tid og ro og sidenhen en meget skånsom plan for tilbagevending. Det er jeg stadig dybt taknemmelig for.
Men da vi nærmede os opstart skreg hele mit system på, at jeg gjorde noget andet.
Igen og igen rådede man mig til at gå tilbage. “Bare til du er på benene igen – så kan du altid se, hvad der sker”.
Men jeg valgte i stedet at lytte til alle de signaler inde i mig, der bad om “noget helt andet”. Uden overhovedet at vide hvad det “andet” var endnu.
Så stadig møg sårbar og lettere stress-hjerneskadet bad jeg om hjælp til at få afsluttet mit ansættelsesforhold -og fik det.
Derefter bad jeg om hjælp til at finde en ny vej videre – og fik det.
Jeg fandt mig en mentor, som allerede havde gået den vej, jeg selv gerne ville gå.
Tilsammen blev det min vej ud på den anden side. Her er godt at være. Håber det kan inspirere nogle af jer andre derude. <3