Det hele virkede som beskrevet på mig, dog blev jeg heller ikke hilst godmorgen til, mødedagsordener blev ændret uden mit vidende, hvor alle andre var informeret, og jeg blev ikke inviteret med til større udviklingsmøder, som det tidligere havde været en selvfølge at deltage i.

Men problemet er, at andre ikke tror på, at sådan noget kan ske, så fiaskopilen peger på een selv. Og i systemet, som prøver at samle en op efter totalt nedbrud, fysisk som psykisk, skal man også tage ansvar for, at man ikke forstod den rådne lugt i bageriet og sørgede for at komme væk i tide. Det er den vigtigste læring at droppe trangen til at levere og istedet have et klart og til tider kynisk blik på arbejdsmiljøet. Men jeg tror aldrig, jeg lærer dette. For mig kommer kerneopgaven og samvittighedsfuldheden altid først.